ONSDAGS-OPSANG#3 – HAR DU RÅD TIL AT DØ?

Egentlig ville jeg vente med, at udgive et onsdags-opsang-indlæg, til i næste uge, da jeg jo allerede har inviteret Jer derude, til at læse med her på bloggen i dag.
Så hvis du ikke allerede har læst dagens tidligere indlæg, kan du gøre det:
Aftensmaden er lige blevet indtaget, efter jeg har været taxi for pigerne til ugens gymnastik træning ( det er så hyggeligt ). For at få tiden til at gå, havde jeg taget en kop kaffe, ugens Lokale Melfar Posten OG månedens Samvirke med. ( I ved det her magasin, coop udgiver 1 gang om måneden, – hvori der efter min smag, er rigtig mange interessante artikler og debatter. Man får det gratis, hvis man er medlem af coop ).
November måneds tema er: Hvad koster det at dø? – Hvad koster en begravelse og ikke mindst hvad koster et gravsted. Og da min egen Mormor, for lidt over et halvt år siden gik bort, har dette emne faktisk været noget, vi har talt om i min familie. Dertil kommer, at en af min søns klassekammeraters Far, for kort tid siden efter lang tids sygdom, desværre gik bort, da han på tragisk vis blev taget af Kræften. Så det er også noget, snakken er faldet på, når vi har været samlet med børnene.
Hvilken slags begravelse man ønsker, vil man gerne brændes eller begraves, vil man gerne på de ukendtes, eller have sin helt egen lille park af et gravsted. Alle har jo hver sin mening, tanker og ønsker om dette emne. Vigtigst af alt – tænker jeg, er vel at man får talt om dette emne, – og netop derfor fik jeg lyst til at skrive et onsdag-opsang-indlæg alligevel, – lige her inden, vi alle smider os i sofaen, for at se semifinalen af årets kagebagedyst……
Det er nemlig SÅ vigtigt, at få talt med sine nærmeste, sine børn, om de her ting. Om døden, om hvordan man gerne vil herfra, hvilke ønsker man kunne have, eller om man vil lade det være op til de efterladte, – enten fordi man ikke har en holdning om sagen, eller fordi man har det svært med, at tale om dette lidt svære emne.
MEN altså DØDEN er en naturlig del at LIVET, og jeg vil rigtig gerne opfordre til, at man rundt omkring i de små hjem, får talt om døden, OG hvordan den enkelte gerne vil herfra.
Rigtig god aften til Jer alle:
De Varmeste Tanker Fra Tina
Ingen kommentarer endnu