VIDEO TEST.........!!!

TANKER OM DIAGNOSER#2 – MIN DIAGNOSE 1

Her kommer historien om den dag jeg fik min diagnose, eller rettere tiden op til…

( jeg kan mærke, jeg har det lidt underligt med, at skrive: ….min diagnose – men som du kan læse i mit tidligere indlæg – LIGE HER , er en diagnose jo blot en “overskrift” på en opskrift 🙂 )

Men altså, – efter jeg fik denne ( diagnosen ), har jeg ofte stødt ind i bemærkningen:

“……….Nå, men så har du jo taget det første og største skridt, når du nu har erkendt, at du har en psykisk sygdom…………….”

Men nej, – selvom jeg sikkert selv før i tiden, ville kunne have sagt det samme til en anden, SÅ har jeg altså ikke på noget tidspunkt de sidste 2 år oplevet, at når jeg først havde erkendt, – sagt det højt for mig selv og omverdenen, – fået sin diagnose, – var gået til lægen, – havde fået den første hjælp, – at SÅ var jeg godt på vej i min helbredelse af ocd’en. Nej sådan har det altså ikke været for mig, – på noget tidspunkt. Jeg synes det har været pisse hårdt. Det at tage dette første spæde skridt, i den rigtige retning, var KUN et meget meget meget lille skridt i den rigtige retning. – Men selvfølgelig et skridt, der skulle tages.

Nedenfor har jeg lavet sådan en ( virkelig fin ) skitse, af dette:

OG ja jeg véd godt, at jeg ikke skriver særlig pænt, men her har jeg endda gjort mig umage 🙂

Det her er min helbredelses-pyramide ift. min sygdom ocd. Nederst nede har jeg skitseret, at jeg har taget det her første skridt, – erkendelsen af at jeg var/er syg af min ocd, og at jeg havde/har brug for hjælp ( hjælp af professionelle). Men altså som min fine illustration også viser, bliver det ikke nemmere, men udfordringerne bliver måske godt nok mindre, men vejen til hver sejr er stejl, og mere og mere udfordrende for hvert skridt jeg tog/tager – Ja altså præcis sådan har og føler jeg stadig.

helbredelse-pyramide

Hvis du nu sammenligner det med: Du går ned til din læge, og finder ud af, at du har en knude i brystet. SÅ er det jo først NU og herefter, at du selv virkelig kommer til at mærke, at du rent faktisk er SYG og det bliver svært, – selvom du selvfølgelig ALDRIG ville have været foruden, at knuden var blevet opdaget, eller ville du???

Jeg ville ikke have været foruden, at jeg fik diagnosen ocd. Men jeg ville virkelig gerne, have været foruden, den kamp der efterfølgende startede, og stadig hersker, for at komme ocd ‘en til livs, eller i hvert fald at formindske den. MEN som et ordsprog siger:

“Det skal være skidt, før det kan blive godt”

Jeg vil lige skrue tiden lidt tilbage, til den dag i august 2015, hvor jeg havde bestilt en dobbelt-tid hos min egen læge ( som jeg heldigvis har haft i mange år, og har et rigtig godt forhold til ). Jeg havde spurgt Dennis om han ikke ville med, og det ville han selvfølgelig. Jeg tror egentlig ikke på dette tidspunkt, han helt havde forstået eller opfanget, at hans kæreste virkelig havde store udfordringer, – at hun faktisk var syg, – psykisk syg, og hvad dette ville indebære nu, og i fremtiden. Men han tog med fordi, han er præcis den han er, og fordi han elsker mig.

Vi sad der på den ene side af bordet, og jeg begyndte at fortælle. En fortælling om hvordan mit liv i korte træk, havde været siden mine teenageår. Der var tårer – mange tårer ( det var godt jeg ikke havde taget mascare på ) – Jeg blev sendt hjem, for at skrive det hele ned på skrift, – gerne et par sider max. – sagde hun. Det blev vidst til 8 A4-sider, og jeg kunne sagtens, have skrevet mange mange flere, hvori jeg beskrev alle de tanker og ting jeg gik og gjorde. På dette tidspunkt, kaldte jeg det ikke tvangstanker og tvangshandlinger, for dét vidste jeg jo slet ikke, det var det man kaldte det her, der foregik inde i mit lille hoved. Jeg har stadig filen liggende, og hold da op, når jeg idag læser det, kan jeg kun tænke:

Hende der, hun har VIRKELIG brug for hjælp, ellers ender det galt………………

MEN da jeg for 2 år siden sad og skrev det, var det som om, det ikke var mig der skrev……men det var det, – det var mig, – mig Tina.

En uge senere, havde vi en ny aftale hos min læge, hvor jeg forinden havde sendt hende den her 8-sider lange beskrivelse.

HUN var ikke i tvivl…………..Men om hun på daværende tidspunkt, ligesom jeg selv og også Dennis, egentlig vidste hvor omfattende det her var, og hvor inficeret mit liv var i ocd ‘en spind, – det tror jeg ikke hun vidste. Men det hun vidste var, at for at man overhovedet kunne komme i betragtning, til en forsamtale på en psykiatrisk afdeling, ift. at komme i behandling og få noget hjælp, det var, – at en rigtig god, og grundig og meget beskrivende HENVISNING, var altafgørende og nødvendig.

SÅ af hjertet tak læge ( jeg vil ikke nævne dit navn her ) TAK fordi du gav dig tid, tid til at skrive en god henvisning, og ikke bare sådan eller anden sludder for en sladder……TAK.

Der var jo for de her 2 år siden, allerede indført 4 ugers udrednings garanti, også indenfor psykiatrien, så jeg fik heldigvis hurtigt besked om, at jeg skulle møde på psykiatrisk afdeling til en forsamtale………..

Fortsættelse følger.

De Varmeste Tanker Fra Tina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIDEO TEST.........!!!