REPOST: TVANG - HÅNDVASK.............

TANKER OM DIAGNOSER#2 – MIN DIAGNOSE 2

diagnoser2


psykmiddelfart1

Det var den første uge i september, for 2 år siden. Jeg var om mandagen, lige startet på SDU i Kolding, på en overbygning til min Serviceøkonom uddannelse ( et uddannelses valg jeg vil skrive om senere, da det blot var en undvigende manøvre, for at få så meget tid som muligt, til at “passe” mit ocd-liv, – og uden nogen opdagede det )

Jeg kan huske, jeg virkelig befandt mig godt i dette Universitets-miljø ( i de få måneder, jeg endte med at gå der ). Men noget meget vigtigere, ventede mig lige rundt om hjørnet. Jeg vidste det bare ikke,  – ikke noget godt vigtigt, men noget SÅ vigtigt, – at hvis jeg ikke tog hånd om det, véd jeg virkelig ikke, hvor jeg idag ville være henne………..Dette vigtige, blev stadfæstet om torsdagen, i denne første studieuge, hvor jeg havde min første tid på psykiatrisk afdeling i Middelfart, til en forsamtale, hvor de skulle vurdere, om jeg var syg nok, til at blive tilbudt behandling. Læg lige mærke til: Syg nok, den var aldrig gået ift. fysiske sygdomme – just saying 🙂

OG som du kan se, på billedet øverst oppe i indlægget, VAR denne torsdag ( ligesom idag ) tilmed en meget grå og trist regnvejrsdag, hvilket vel passede meget godt til anledningen.

Jeg skulle endnu engang ( – det forstår jeg godt, men det er altså bare så mega hårdt – hele tiden at skulle fortælle, om alt det mega svære i sit liv -igen -igen -igen og igen…. ), fortælle hvordan jeg oplevede, de her tanker og handlinger, som DE kaldte tvangstanker og tvangshandlinger, – ja altså jeg forstod ingenting.……..

Det var en okay psykolog, hun var lidt stram i betrækket, men måske fordi, hun godt kendte alvoren, i det her der sad overfor hende og fortalte, – MIG.

Der gik kun en uge, så fik jeg endnu et brev om, at jeg igen skulle møde på psykiatrisk afdeling. På det her tidspunkt, – og det er virkelig rigtigt, vidste jeg stadigvæk ikke selv, at jeg havde ocd med tvangstanker, tvangshandlinger og angst. Jeg husker ikke engang, jeg havde det på fornemmelsen – selvom det idag, når jeg kigger tilbage på mit liv, virkelig virkede mærkeligt, men jeg var simpelthen så opslugt af ocd ‘en, at jeg troede den var mig.

Mødet denne gang var ikke så langt, desuden skulle jeg ikke igen fortælle min  livshistore, så nå ja, alt var jo godt. Hun havde et stykke papir foran sig, hun skubbede det lidt over mod mig. Der stod nogle ting på papiret, der stod mit navn, kunne jeg se.

“Tina, – du har OCD, OCD med tvangstanker og tvangshandlinger OG Angst……..”

STILHED……………………………………………………………………………………

“Vi vil rigtig gerne tilbyde dig noget behandling……………”

STILHED……………………………………………………………………………………

MIG: “………..Okay…………..”

“….Du får en indkaldelse til en psykiater, og så tager I den derfra……….”

MIG: “…………Okay………….”

Jeg følte INGENTING.……….Ingenting. Nu hvor jeg ser tilbage, tror jeg at jeg tænkte:

“Nå ja, men det vidste jeg da godt, altså det der med ordet ocd, men hvad fanden er tvangstanker, tvangshandlinger, for ikke at tale om angst – for noget. Det har jeg da ikke, hvad snakker hun om hende der psykolog damen!!!!”

Men okay, jeg vil da gerne have noget hjælp, og så fikser vi lige det, og så er alt i orden om et halvt år. MEN nej, så nemt er det ikke ( desværre ), så nemt blev det ikke, og så nemt er det stadig ikke. Jeg skulle blive SÅ meget klogere. Jeg var jo vildt syg, og nu skulle jeg i behandling, og endda en behandling jeg selv skulle stå for. Der var ingen nemme løsninger, ingen drop jeg lige kunne få ind igennem hånden, og så ville alt blive nemmere og godt, og alt ocd ‘ en ville pist forsvinde. NÆ nej, så nemt var det desværre ikke. Men det vidste jeg på daværende tidspunkt ikke, OG hvis jeg havde vidst det, Ville jeg have takket NEJ, så syg var jeg, Jeg ville simpelthen ikke have kunnet overskue et sekund, DET jeg kom til at gå igennem, og DET jeg skulle til at forandre, – Så det var godt psykolog-damen på psykiatrisk afdeling, – IKKE fortalte mig hvilket stykke arbejde der lå foran mig og ventede………….


mit-hus1

 

Det er virkelig rigtigt, JEG TINA, bor på den samme vej som psykiatrisk afdeling i Middelfart, men ikke nok med det, er vi faktisk naboer. Hvilket sammentræf 🙂 Måske det har ligget i kortene, da jeg købte det lille hus for 3 år siden. DET har i hvert fald haft stor betydning for mit behandlingsforløb, at jeg boede en spytklat væk, for så kunne psykologen og jeg “gå i behandling” i aktion mod ocd ‘en I MIT eget hjem……..

Da jeg kom hjem, den dag, stod der en buket blomster foran min hoveddør. De var fra en veninde, – og du véd hvem du er………..OG det var faktisk først DER, det gik op for mig, at jeg var SYG – virkelig SYG, måske hun vidste det mere end jeg………..Jeg blev SÅ glad for den buket, den sagde mere end alle ord, og jeg tænker tit på den stadig. Men den fik mig også til, at bryde fuldstændig sammen, for helvede jeg var jo pisse syg, så syg at man kom med blomster 🙂

HUSK: At du kan læse 1. del af min diagnose fortælling:

LIGE HER

 

 

De Varmeste Tanker Fra Tina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

REPOST: TVANG - HÅNDVASK.............