JULEFERIE-REPOST#1...........

JULEFERIE-REPOST#2 – TVANG: OCD’ ENS TÆLLEMANI……

juleferie1

 

Så kom jeg online igen, og jeg håber I alle har gjort Jer selv den tjeneste, at være nærværende i juledagene 🙂

Hermed 2. RE-Post under bloggens Ferielukning 🙂

Rigtig god læselyst til dig, som måske endnu ikke har læst om” tælle-til-4-manien”, min ocd i mange år tvang mig til.

Tællemanien som stadig gør sig gældende – men i meget mindre grad, – tællemanien som en dag, – det tror jeg i hvert fald, – vil se sin sidste dag, hvis jeg til stadighed kæmper imod. Tællemanien eller gentagelses-mani, som er karakteristisk for ocd-ramte, og som mange uvidende om ocd ‘ ens mange facetter, fejlagtigt tror ER OCD.

Til dig, som måske allerede har læst om min slåeskamp med 4-tallet, så er jeg sikker på, du ikke tager skade af, at læse med endnu engang 🙂

 


4-tal-2

1-2-3-4, 1-2-3-4, 1-2-3-4, 1-2-3-4………………………………………………………..

Ikke nok med, at jeg i mange år talte til 4, i ALT hvad jeg foretog mig, fra jeg stod op, til jeg gik i seng, “skulle” jeg også tælle til 4 – FIRE gange, dvs. tælle til 16……

Hvis du som læser derude, ikke har spidskompetence i matematik, så hold tungen lige i munden, nu hvor jeg går igang med fortællingen om: “En slåskamp med et 4 – Tal”.

En slåskamp jeg til dags dato, endnu ikke helt kan placere, HVORNÅR startede, i alle de år, jeg var slemt plaget af min ocd. Jeg tror bare Den gule Michelin mand inde i mit hoved, på snedig vis, fik tællemanien ind af en sidedør, helt uden jeg opdage det. Men jeg har i hvert fald talt til 4, siden mine start/midt 20 ‘ ere. Jeg tæller stadig til 4, men i meget mindre grad, end før jeg blev medicineret og fik kognitiv adfærdsterapi, for min ocd´s tvangstanker og tvangshandlinger/ritualer.

SÅ – Velkommen til:

3. lektion i tvangstanker og tvangshandlinger/ritualer:

Det klassiske karakteristika, når man fortæller, man har ocd,  – eller som der er blevet vist i TV udseendelser, om personer med ocd, – ER – udover den overdrevne hånd-vaskning, dét at TÆLLE. OG – ja, denne tællemani, har jeg i den grad haft inde på livet, trods at jeg aldrig har stiftet bekendskab med hånd-vaske-manien. Det er nemlig ikke entydigt, hvilke tvangstanker og tvangshandlinger man har, som ocd ramt.

( Du vil sikkert også, få meget ud af at læse, mit tidligere indlæg om TVANG  -” Vasker du så hænder hele tiden ? ” )

LIGE HER

Klokken er  – meget tidligt –, mit vækkeur er sat til at ringe ca. 45 minutter, før jeg egentlig skal op. Både fordi jeg er af typen, der har brug for lidt tid til at ligge og vågne, for at få en god start på dagen ( OG det er selvfølgelig IKKE ocd ) – men allermest fordi, jeg “skal” ligge og tælle, før jeg “kan” stå op, altså det er jo ikke mig Tina, der har bestemt dette, det er den gule Michelin mand som har beordret, at dagen skal starte på denne måde. Hold da op, matematik lige fra morgenstunden, – jeg er allerede efter de her 30-45 min, hvor jeg ligger og tæller, helt rundtosset, – OG dagen er kun lige startet. Jeg tæller til 4, fire gange, – det tager cirka 10 sekunder ( 10 er okay – for det er et lige tal ), jeg kigger på uret,-  hele tiden, mens jeg ligger der under den varme dyne, dvs. dét passer lige præcis med, at jeg kan tælle til 4 fire gange, – 6 gange på ét minut, DET kan lige gå an, siger han inde i mit hoved , for 4×6 = 24, og i det tal er der jo både et 4-tal, OG det går op i 4-Tabellen, OG det er et LIGE TAL.

ULIGE TAL = Død, ødelæggelse, Hele min Verden går under, jeg skal starte forfra, der er total kaos, jeg bliver SÅ gal og rasende, jeg føler mig ulækker, tyk, jeg får hjertebanken, kvalme, kan ikke trække vejret, har det som om, der vokser lange negle ud og jeg får hugtænder – jeg bliver til et monster, der bare for ALT i Verden, skal få ALT der er ULIGE til at forsvinde.

ULIGE = FJENDEN OVER ALLE FJENDER.

Klokken er der hvor jeg skal stå op, og i ALT hvad jeg fra nu af, og til jeg i aften går i seng igen, foretager mig, – tæller jeg i 4…..Alle bevægelser med min krop, når jeg står ud af sengen, når jeg går, eksempelvis hen til køkkenet, tæller jeg mine skridt, så de går op i 4-tabellen, for jeg kan ikke nå det på blot 4 skridt – SÅ lange ben har jeg alligevel ikke. Så den gule Michelin mand og jeg, har lavet et kompromis, – det kan godt gå an med, at det går op i 4-tabellen. Alle de tvangshandlinger jeg nu begynder på, samt alle de helt almindelige gøremål og bevægelser jeg har, fra nu af og resten af dagen tælles i 4, inde i mit hoved kan jeg se 4-talerne, jeg kan ligesom se for mit inde øje, 1-2-3-4 osv. osv. osv.. Jeg tæller også med munden, sådan uden nogen kan høre eller se det.

Engang spurgte min læge mig:

Øhhhh – hvordan gør man egentlig det – kan du ikke vise mig det Tina “

Dét gør man ved, at have lukket mund, knibe kindtænderne sammen, ligesom hvis du frøs, og så tælle inde bagerst i munden. der kommer sådan en let dyre-lyd, hm hm hm hm……….SÅ hele dagen, kniber jeg min mund, kæbe og kindtænder sammen, hårdt, – og tæller. Måske derfor, jeg i mange år, da ocd ‘ en var værst, led af den mest forfærdelige migræne, – jeg var jo fuldstændig anspændt i hele mund-, kæbe-, hals- og nakkeregion. En spænding der idag heldigvis er forsvundet.

Ud over at tælle altalle bevægelser, og lave alt i gentagelser af 4, “må” jeg ikke, på nogen måde, gøre noget i ulige antal/gentagelser, og hvis jeg bliver forstyrret i nogle bevægelser, og kun kommer til 3, – bliver afbrudt, så “skal” jeg starte forfra, – siger han.


Eksempel 1: Jeg tørrer spisebordet af, og gør det i bevægelser af 4, min søn kommer og spørger mig om ét eller andet, da jeg er nået til 3, så starter jeg forfra, – helt forfra, med at tørre bordet af, selvom jeg måske var næsten færdig, og bordet desuden heller ikke – overhovedet er beskidt mere – det kan faktisk næsten ikke blive mere rent.

Eksempel 2: Jeg reder seng, – som du kan læse mere om i nedenstående indlæg: TVANG – Sengerednings-vandvid. Jeg ryster dynerne og puderne, hvor jeg holder på hver side, ( der er 4 sider ), jeg ryster 4 gange på hver side, jeg børster lagnet, 4 børste bevægelser, 4 gange, på den ene side af senge, og 4 gange på den anden side af sengen ( det er en dobbeltseng ), jeg lægger sengetæppe på i bevægelser af 4 med hænderne, jeg ryster pyntepuderne som hovedpuderne, på hver led, 4 ryst, 4 ryst, 4 ryst, 4 ryst, dét var én pude, og der er selvfølgelig 4 pyntepuder, OG alle disse bevægelser med mine hænder og arme, tæller/mumler jeg til 4 inde i min sammenknebne mund.

LIGE HER kan du læse mere om sengerednings – vanviddet.

Eksempel 3: Jeg hænger vasketøj op ( og det er selvfølgelig KUN mig der “må”/”kan” gøre det, hvis en anden gør det, er jeg nødt til at tage vasketøjet ned igen, og hænge det op på ny, – på min 4-måde, ellers går min Verden under). Jeg tager et stykke tøj ud af vaskemaskinen, ryster det let 4 gange, inden jeg hænger det op ( snorlige ), alt der er firkantet, altså karklude, sengetøj, håndklæder etc. har jo 4 sider, så de “skal” rystes”  4 gange på hver side, før de hænges op – Når vasketøjet er tørt , tages det hele ned,  på samme facon, rystes/strækkes let 4 gange, 4 gange på hvér side, ved alle firkantede former. Herefter lægges alt sammen i foldninger – præcise foldninger der giver 4 eller går op i 4-tabellen.

Eksempel 4: Sofaen, – den bliver børstet ( det er sådan en uld-agtig én. Jeg véd virkeligikke, hvad jeg tænkte på da den blev købt, for den bliver simpelthen så fnulderet ), børstet med hånden, i bevægelser af 4, sofaen er ca. 180 cm. lang, dvs. jeg kan nemt få antallet af “børstninger” til at gå op i 4. Jeg ryster puderne 4 gange på hver led, dvs. hver pude giver 16 ryst, – puha så er der ro på sofaen, altså lige indtil, der er en der bruger sofaen. Så jeg er konstant nødt til, at holde øje med hvornår de rejser sig, og så gå ind og ordne hele sofaen igen. Måske kommer min kæreste, og sætter sig i sofaen lige om 2 minutter igen, – måske han bare skulle på toilet. Så hold da op, jeg ordner den skide sofa mange gange om dagen. Hverdagene er de bedste, – der er der først nogen, der begynder at “forstyrre” sofaen sidst på dagen. Men hold nu op, weekenderne er virkelig slemme, der kan jeg nå at ordne en sofa, så den ser ud som i et interiørblad – 20 gange. Det allerværste er, hvis jeg ikke er den sidste der går i seng, for hvis jeg er det, ordner jeg sofaen a la interiør magasin – inden jeg går i seng.


Som den opmærksomme læser du sikkert er, har du måske allerede spottet, at jeg selvfølgelig har listet 4 eksempler, fra min hverdag, – om hvordan jeg talte ALT i 4, da min ocd var værst, og her taler vi altså ikke om, at det var over ét eller to år, nej i ca. 10 år, – talte jeg i alle dagens vågne timer således, med de fysiske gentagelser -bevægelser, og inde i hovedet, hvor jeg ligefrem kunne se 4-tallerne. Når det har været værst, lyste hvert 4-tal ligesom op, inde bag mine øjne, som neon reklamelys, der blitzede mig ind i hovedet.

MEN det var ikke kun de her 4 situationer, hvor jeg talte til 4. Jeg gjorde det i ALT ALT ALT hvad jeg foretog mig. Derfor gjorde jeg det også ifm. mad og spisning, som her bliver det sidste eksempel på, hvordan det at tælle til 4, blev endnu et vanvid, jeg har kæmpet mig ud af, hvis jeg ville have det bedre med min ocd – og et bedre og mere normalt liv.

OG ja ja, så bliver der jo i alt 5 eksempler, på tællemani i disse to indlæg, og véd du hvad ? – DET kan idag lade sig gøre, fordi jeg tog kampen op med 4-tallet. OG jeg vandt, – langt hen af vejen. Jeg vandt fandme, selvom jeg ALDRIG havde turdet tro, det var muligt.

5. Eksempel – MAD-TÆLLEMANI:

Denne aften står menuen, på en kogt skinke, flødekartofler og grønne bønner. ( i de mange år, hvor min ocd herskede på sit højeste, og mine 2 børn var små, fik vi mest Take-away mad, og rugbrød. Så skulle køkkenet ikke også bruges, da dette rum var meget “ocd-inficeret”. ) – Jeg øser op, børnene øser op til sig selv. Jeg tæller ALT, der kommer på min tallerken. 1 stk. skinke, jeg skærer det over i 4, – så går det liiige an, – jeg kan altså ikke spise 4 skiver, – så jeg laver det selv om. 4 små skefulde flødekartofler, bliver til én normal portion. Men jeg skal tage portionen op på tallerkenen, af 4 omgange, én er jo et ulige tal…..Bønnerne, de er nemme at tælle, 4, 4, 4, 4, , indtil jeg synes det er en passende portion, til hvad der kan være i min mave.

Vi spiser, vi snakker. – Min datter har ikke lyst til bønner denne aften, men så har hun alligevel, og vil gerne smage én bønne. Pludselig tager hun én fra min tallerken, AHHHHHHHHHH, nu skal jeg virkelig tøjte mig selv, hvis jeg ikke skal rejse mig op, og virkelig gå amok, råbe og skrige. Det gør jeg heldigvis ikke denne aften, men det har jeg gjort før i tiden, – mange gange, stakkels børn 🙁  MEN istedet er jeg nødt til, at tage én bønne op på min tallerken, så jeg véd det passer med, at dem jeg ender med at have spist, går op i 4 – og siger til hende, at hun IKKE skal smage af mine bønner. Hvis jeg får lyst til lidt mere, eller stadig er sulten, når jeg har spist alt det, jeg fra starten tog op på min tallerken, som jo passede med 4 det hele, tager jeg igen 4 bønner, og 4 mikro mikro mikro mikro skefulde flødekartofler, for at det til sammen, giver den her ene lille ekstra portion. Skinke “kan” jeg ikke tage mere af, for jeg “kan” ikke spise 1/2 stykke, halvt er uligens helvede – i min ocd Verden.


HOLD nu op en smøre om 4-taller og gentagelser. Men ovenstående giver et meget meget præcist billede af, hvilket invaliderende helvede det er, når ocd ‘ ens tællemani, kan overtage hele ens hverdag og liv.

Afslutningen og døden for 4-tallet, og tællemanien inde i mit hoved, fik en ende, da jeg fast besluttede mig på – i samråd med min psykolog på psykiatrisk afdeling i Middelfart ( jeg kunne aldrig have gjort det uden hendes vejledning og coaching ind i ocd-eksponering ) – at “gå imod”, – kæmpe imod, amputere og halshugge 4-tallet, for altid, – næsten for altid – OG det var ikke nemt. Det var noget af det sværeste, jeg til dags dato har skulle gøre i mit liv. Det blev en kamp, hvor hver gang jeg i starten skulle gå imod, blev den fysiske reaktion – opkast. Men som med alle de andre tvangstanker og tvangshandlinger, jeg i de seneste 2 år, har prøvet at gå imod, og idag har fået modereret kraftigt,- var der for mig i kampens hede, ingen anden udvej, end at hoppe, Bondy Jumpe……………Det er i hvert fald den følelse, jeg har inde i kroppen, hver gang jeg skal eksponere, ( som det så fint hedder på ocd-sprog ) og det var især sådan jeg følte, hver gang jeg i starten, – hvert minut, de første par dage, skulle udfordre 4-tallet. Fortælle 4-tallet, at det er MIG, der bestemmer, og ikke den gule Michelin mand – aldrig aldrig aldrig mere…………………..aldrig aldrig aldrig mere 4.

Hvis du endnu ikke har læst om den gule Michelin mand, kan du gøre det:

LIGE HER OG

LIGE HER

Hvis der er nogen, der god til 4-tabellen, hvem tror du så det er? – MIG:-)

 

De Varmeste Tanker Fra Tina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JULEFERIE-REPOST#1...........