JEG ER TINA OG JEG HAR OCD.............

img_3430
OG hvis du har et problem med det, skal du ikke læse med her på bloggen.................:-)
RE-Post

Jeg sad i weekenden, i det særdeles tropevarme Slotssøbad i Kolding, med udsigt til den smukke Slotssø og Koldinghus. Pigerne ( min Alba og hendes bedste veninde ) badede så de var helt runkne. De kunne være der en hel dag, hvis de fik lov, - de fik lov, og derfor havde jeg taget computeren med i tasken, hvis lysten til at skrive skulle melde sig - og det gjorde den......
Hvis den ikke havde gjort, var det også helt okay...........Men som jeg før har været inde på, er et af mine redskaber til, at bearbejde og reflektere over livets ups and downs, især igennem ord, - lige her ved denne slidte HP - her ved tasterne.
Jeg har tænkt mig, at berette lidt om, hvorfor jeg blogger, og hvorfor jeg netop blogger - om og på den måde jeg nu engang gør.

Jeg har gjort mig mange overvejelser, før jeg startede Tinas Tanker op.
Jeg har ligeledes gjort mig mange overvejelser efter bloggens start.
OG jeg gør mig stadig mange mange overvejelser, hver eneste gang jeg skriver om disse helt personlige oplevelser, tanker og følelser i mit liv, - mit liv med en psykisk sygdom som følgesvend, - og samtidig vælger, at deler dem med omverdenen.
At jeg selvfølgelig gør mig mange overvejelser, er der flere årsager til:
  1. Jeg skriver om noget meget privat, - jeg skriver om et ( desværre ) ømtåleligt emne - psykisk sygdom. Jeg vælger at vise mit inderste inderste og sårbare Jeg.
  2. At jeg ikke kommer udenom: At for at fortælle netop MIN OCD-historie, kan jeg ( desværre ) ikke undgå, at drage mine nærmeste med ind i historien. OG præcis af disse to årsager, gør jeg mig hele tiden overvejelser, tunge overvejelser........
  3. MEN vægten falder altså hele tiden til den side, at præcis min OCD-Historie skal fortælles OG Deles med Jer.
HVORFOR deler jeg så, alle de her helt personlige tekster med hele Verden?
images
Det gør jeg FORDI:
For at primært jeg selv, og andre, kan forstå hvad ocd er for en størrelse, er det en tvingende nødvendighed, at kravle langt langt ind bagved. Langt derind hvor vi finder nogle af svarene på, hvorfor min OCD blev udløs. De svar kan vi som ramte, - jeg som ramt af ocd 'en, desværre ikke finde ved kun at kigge på og fortælle om, hvad tvangstanker, tvangshandlinegr og angst egentlig er for størrelser i netop vores liv. - Nej vi og jeg er desværre nødt til at gå tilbage, også selvom livet leves lige NU og imorgen.
Desuden gør jeg det, fordi jeg har intet at skjule................Der er ikke ( mere ) noget der i mit liv, skal være Tabu, eller ikke må tales om.
OG netop at nå dertil - for mig, - i et langt og endnu ikke afsluttet -behandlingsforløb, der indtil nu har strukket sig i over 2 år, og et kvantespring i min personlige indsigt og udvikling, det har og er fremadrettet alt afgørende for, at jeg ALDRIG igen kommer i OCD ' ens magt:
Hvor jeg skjuler ALT. - ALT det der er svært. ALT det der er svært at tale om.
OG - hver gang, - hver eneste eneste gang, kommer jeg frem til, at jeg IKKE vil skjule mere, jeg vil ikke ligge låg på, der er ikke efter min overbevisning, nogle oplevelser eller følelser, der er forkerte for det enkelt menneske. Vi oplever alle hver især, hver enkelt periode eller situation her i livet, - vidt forskelligt, - det er helt naturligt.
SÅ når man åbner op for posen, tager hul på at snakke, om de her helt vildt svære ting i livet, som usagte ord og følelser, fra eksempelvis ens barndom og opvækst, eller for den sags skyld, - hvad OCD'en egentlig er for en størrelse, i præcis mit OCD-Liv, fyldt ( heldigvis ikke i samme grad før, som i mange år ) med tvangstanker, tvangshandlinger og ritualer OG angst, ja så er der ingen vej anden, end præcis den måde jeg - og kun jeg, nu engang selv har oplevet og følt mit liv.
Det handler ikke om, at der er noget der er rigtigt eller forkert, at der er nogen mennesker at bebrejde - det handler såre simpelt om, at der er ikke noget der ikke må snakkes om, og ikke må blive delt med omverdenen, - for med den tilgang til livet, ville jeg ikke være kommet ud af OCD - ens spind - ALDRIG.
Så var jeg istedet, blevet ved at leve et OCD-Liv, hvor jeg skjulte, skjulte, skjulte, skjulte, skjulte..................................Fornægtede, fornægtede, fornægtede, fornægte, fornægte................Led, led, led, led, led, led, led....................................Indtil jeg måske til sidst, var hoppet ud fra den smukke gamle Lillebæltsbro, - bare for blot at føle få sekunders frihed - i faldet ned.
AT SKJULE ER EN MEGET STOR DEL AF SYGDOMMEN OCD - ikke kun for mig, men sikkert for de fleste, der er ramt af denne usynlige uforståelige psykiske sygdom.
Den historie - om mit liv, - med mine briller på, set ud fra mit perspektiv - mine tanker, følelser og oplevelser af mit liv, skriver jeg ikke for at udstille nogen, - ikke nogen som helst.
For jeg bebrejder ingen, - det ligger ikke til mig som person, at bebrejde og føle nag - men vi har nu alle en bagage. Og om den bagage jeg har ift., at min psykiske sygdom endte med, at ( få lov ) udvikle sig i en sådan svær grad, har i min optik, haft stor grobund i, at jeg havde de her følelse af at jeg var alene, at jeg ikke følte mig elsket, at jeg følte jeg skulle være på vagt hele tiden i mit barndomshjem, og siden hen og slutteligt men meget vigtigt, at jeg endte med, at ( få lov - OCD ' en fik lov ) føre denne OCD-Livsstil videre i mit ungdoms-liv og voksen-liv, uden jeg selv eller andre havde muligheden, for at gribe ind, førend for cirka 3 år siden !
At stå ved sine tanker, følelser og oplevelser af livet, er noget der kræver:
MEGA MEGET MOD.

Jeg er for at sige det ligeud:
"Fuldstændig flintrende ligeglad med, hvad andre tænker om mig og mit liv.............."
Det her det er MIT liv...............og jeg lever det præcis, som jeg føler er bedst for mig.
Nu vi du måske mene, at jeg er egoistisk, eller blot vil fornægte dette. Det er da også helt okay, det vigtigste er, at jeg ved, at det ikke handler om egoisme........
MEN - hvad jeg derimod VED, og ikke et split-sekund, er ligeglad med. Det er hvordan mine 2 børn Alba og Alexandro, - forhåbentlig aldrig, kommer til at "bøvle" med samme udfordringer som deres Mor, har gjort i mange mange år, og stadig gør........ Dette kan jeg kun gør mit tit, ved at være:
HUDLØS ÆRLIG overfor mig selv og dem..............og ALDRIG mere skjule.....................................................OG DERFOR:
SKAL MIN HISTORIE FORTÆLLES OG DELES MED ALLE JER, SOM JEG VED SIDDER DERUDE, OG BLIVER INSPIRERET AF, AT NU ER DET VIST TID TIL, AT I TAGER NOGLE MODIGE VALG HER I LIVET, FOR AT FÅ ET BEDRE LIV MED EN BEDRE LIVSKVALITET.
For der er ( desværre ) rigtig rigtig mange ocd-ramte, som skjuler deres sygdom, og der er ligeledes rigtig rigtig mange ocd-pårørende, der ikke véd at deres nærmeste lider af denne OCD. ( det er ikke nogens skyld - det er blot et faktum! )
DEN her blog er sat i Verden, for at jeg på min helt egen Tina-Facon, kan gøre det jeg nu engang har af magt til, at ændre dette faktum !
Dette faktum som gør, at 2,5 % af befolkningen PLUS mange af alle de andre mennesker, som er ramt af en usynlig sygdom, nemlig en psykisk sygdom, måske tør at tage bare det første spæde skridt i retningen af, et bedre liv uden sygdommen som hersker.
Jeg siger det lige igen - jeg har sagt det før :-)
Jeg er IKKE en sur lille dame, jeg er en positiv og glad kvinde, jeg tager hver dag ja-hatten på, jeg bærer ikke nag, jeg ved at når man stikker næsen frem med noget vigtigt, så må man forvente slag fra højre og venstre - OG det er bare helt okay - hvis man gerne vil være med til at bryde tavshed og tabu om OCD og andre psykiske sygdomme, må man tale højt, - rigtig højt.........................OG det har jeg tænkt mig at gøre, og blive ved med, - så længe jeg fortæller MIN historie - set ud fra mit perspektiv, oplevelser, tanker og følelser, og det er jo selvfølgelig helt helt okay, at alle andre ikke opfatter livet og Verden som jeg, det ville jo være mærkeligt andet, og meget kedeligt, hvis vi alle skulle være ens.
JEG ER TINA.
JEG HAR OCD.
JEG HAR ET LIV BAG MIG.
JEG HAR ET LIV LIGE NU.
JEG HAR ET LIV  IMORGEN.
JEG HAR FEJLET.
JEG HAR FØLT.
JEG HAR GRÆDT.
JEG HAR ELSKET.
JEG FORTÆLLER MIN OCD-HISTORIE.
OG DET BLIVER JEG VED MED......................
kaerlighedssprog2