USYNLIG SYGDOM..............

  En meget ung mig....... En meget lille og nyfødt Alexandro - min første fødte - min søn....... En evighed siden - og alligevel ikke........   Idag skal DU min kære søn Konfirmeres, og jeg sidder med følelserne udenpå huden og bladrer i fotoalbummene....   Jeg er SÅ STOLT af dig, med de udfordringer DU som barn - som lille dreng ( så kom tårerne......) måtte møde, da JEG - din Mor var svært OCD-Ramt - rigtig SYG - Psykisk Syg...... Jeg vil ALTID have en dyb dyb smerte forbundet med de ting jeg har budt dig, grundet mine egne svære år..... MEN ( heldigvis dybt og inderligt ) opdagede jeg, at der var noget helt helt galt - JEG var den syge - ikke du ( selvom om andre - pædagoger, lærere etc. havde denne mistanke ) Da JEG fik hjælp til MIN psykiske sygdom - OCD’en, var det som ringe i vand - og DU begyndte pludselig at blomstre og trives...... JEG vil ALDRIG kunne fjerne, at jeg både har slået dig som barn - råbt og skreget, - smadret ting, overvåget dig konstant, FORDI jeg var besat af en indre OCD- & ANGST DÆMON.... - ALDRIG MEN jeg ved idag, at jeg gerne må klappe mig selv på skuldrene, FORDI jeg tog tyren ved hornene, - sagde det højt - bad om AL den hjælp jeg kunne få, ift. Min egen OCD-Behandling, ift. Samarbejde og støtte med familieafdelingen i Kommunen, ift. Skolen som samarbejdspartner....... JEG ved idag - at ÅBENHED om Mors OCD - har været NØGLEN til bedring, for mig for DIG - for DIN TRIVSEL - SÅ du NU Alexandro ( med de ar du selvfølgelig uundgåeligt har med dig i bagagen ) kan vokse op som er sundt menneske, der allerede har fået den gave med her i livet, det er, at have MODET til, at bede om hjælp - at sige højt - at tale om alt det MEGA SVÆRE...... ÆRE VÆRE ÅBENHEDEN OM OCD, og alle andre USYNLIGE PSYKISKE SYGDOMME - som ALTID har mere end en ramt - nemlig de pårørende - i dette tilfælde, når børnene er de/den pårørende....... Alexandro DU vil ALTID være min største sorg & kærlighed, grundet de svære år - men smerten ved de ting jeg har budt dig, og du er blevet budt, finder heldigvis sin plads med tiden..... Lad os tale ÅBENT om forælderskabet når man som MOR ( eller FAR ) selv er den ramte..... ÆRE VÆRE ÅBENHEDEN OM PSYKISK SYGDOM......