FROKOST I KØBENHAVN......

TANKER ET ANDET STED…..

projektbaby2

 

Efter sådan en dejlig kæresteweekend i København, samtidig med, at jeg virkelig føler, Dennis og jeg har noget helt helt specielt sammen, er jeg opfyldt af kærlighed. Så stor kærlighed, at tankerne engang imellem begynder, at kredse omkring babyer og gravide kvinder……..

 

projektbaby3

 

For ER cremen af kærlighed, mellem 2 som elsker hinanden,-  ikke at skabe et nyt liv?

Men altså først og fremmest, så bor vi ikke sammen, og vi bor endda i hver sin by. Jeg i Middelfart, han i Fredericia. Vi har tilsammen 4 stk. dejlige børn, som trives, – og stadig skal blive ved med det. Desuden er de alle ved at være store, så alt det der med natteroderi, bleer, barnevogne, og at få taget hele sin frihed fra sig, i en længere periode, ER ligesom et overstået kapitel, – for os.

Dertil – men nok den aller vigtigste faktor, er at jeg har ocd. En ocd som i mange år har været en svær psykisk sygdom, som jeg først indenfor de seneste 2 år, er begyndt at få styr på. Jeg tager medicin herfor, som gør mig mega mega træt, – en medicin jeg på nuværende tidspunkt og på uvis tid skal tage. OG hvis jeg blev gravid, ville denne medicin så være skadeligt for babyen, ville min ocd blive værre, eller ville jeg være nødt til, at trappe ud af medicinen…..den medicin der hjælper mig SÅ meget.

Sidst men ikke mindst, – er vi så ikke ved at være lidt for “gamle”, til det der med små babyer. Dennis er 46 og jeg selv er lige rundet de 38 – og ja, jeg ved godt der er mange, der først får deres første barn, eller blot begynder at tænke på det, i samme alder som os.

Kommer vi til at fortryde det senere hen? – Når vi sidder og kigger på hinanden på plejehjemmet, – gør vi ikke?

Kommer det til at gå ud over vores parforhold, eller er vi stærke nok?

Ville vi skulle flytte sammen, eller ville vi ikke skulle flytte sammen?

Lige meget hvad, så er vores kærlighed til hinanden, af en kaliber der gør, at det ikke er første gang ( og nok heller ej sidste gang ) emnet er blevet berørt, i de snart 4 år vi har været sammen. OG det er vel en positiv ting.

MEN jeg har ocd, og det er et faktum. En ocd der i 10-15 år var ved at æde mit liv op. DET må aldrig ske igen, heller ikke på bekostning af et lille nyt liv, og samtidig, er jeg idag nået så langt i min bedring med ocd ‘ en, at jeg ofte drømmer om, at få lov, at være gravid, føde, have den søde men selvfølgelig hårde barsels-tid, gå med en barnevogn sammen med en jeg elsker og har skabt noget fantastisk sammen med, se dette lille menneske vokse op – UDEN OCD ‘en og den gule Michelin mand på sidelinjen, til at kommandere med mig og mine tanker……………..

Men altså – her de sidste par dage, har mine tanker endnu engang kredset om emnet “projekt baby”, så jeg slet ikke har kunnet tænke på andet, og derfor heller ikke har kunnet skrive noget som helst her på bloggen, – SÅ nu skulle det bare lige ud, ud af hovedet – indtil en dag hvor de her baby-tanker banker på hoveddøren igen……..SÅ kan jeg mærke, jeg bedre kan være i NUET ………….

 

De Varmeste Tanker Fra Tina

2 kommentarer

  • Christa

    Oh Tina sikke nogle tanker at have, men jeg vil elske at blive farmor til en lille baby, kan blive helt kuller ved tanken……knuser fra mig

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FROKOST I KØBENHAVN......