OCD KIDS MOVIE..................

TINAS TANKER OM DIAGNOSER#1……..

diagnoser4

 

Hovedretten er lige blevet serveret, – jeg befinder mig til en større sammenkomst, og har faktisk fået en rigtig behagelig bordherre ved min side. Snakken går om løst og fast, når man nu ikke har mødt hinanden før, og selvfølgelig kommer tidspunktet i samtalen, hvor det uundgåelige spørgsmål bliver stillet:

“………Og hvad laver du så……?”

NU er det sådan, at jeg for cirka 1 år siden, tog en stålfast beslutning om, at hvis jeg bliver spurgt, svarer jeg helt ærligt, – selvom det til tider, og stadig ER meget grænseoverskridende. Men det er et valg, man må tage med sig selv, og jeg har taget valget om:

At hvis du spørger, skal du også kunne tåle at få svaret….

Ellers skal du ikke spørge, – “hvad laver du så”, – “hvad beskæftiger du dig så med Tina”, – eller den helt klassiske ” Hvordan har du det?”

SÅ jeg svarede min bordherre, – tøvende men fast i mælet, med let bankende hjerte, og med håbet om, at han IKKE spurgte mere ind til det svar, jeg om få sekunder ville give ham:

“…….Jamen, Øhhhh, Jeg er pt. sygemeldt…….”

Efter en lille pause ( som for mig føltes som laaaaang ):

“……..Øhhhh fordi jeg har OCD…….”

HER kunne der så ske 2 ting: Stilhed – hvorefter samtalen på lidt akavet vis, gik over i andre emner. ELLER: Som det ( heldigvis) skete her, der blev spurgt mere ind, og endda med interesse, uden der på nogen måder, var følelsen af medlidenhed, men hel reel interesse.

Jeg véd godt, at de fleste mennesker faktisk er rigtig gode til at spørge ind, men der ligger bare sådan en dyb taburisering omkring, det at være psykisk syg, og have en diagnose, at det faktisk ligger dybt også i mig selv.

Samtalen udviklede sig på bedste vis, og vi kom også ind på det overordnede emne: DIAGNOSER.


Som i alle nok har bemærket, er diskussionen om diagnoser ( for ikke at nævne, diskussionen omkring medicinering – som kommer i et andet indlæg senere ), – en diskussion man efterhånden næsten dagligt, kan møde i det danske mediebillede. OG der er MANGE holdninger omkring dette emne.

SÅ her kommer MINE tanker og MINE holdninger, – og de er ikke entydig, MEN det de er, – de er taget ud fra egen erfaring…….OG det er ikke alle, der kan putte den ned i videnkassen, når de udtaler sig om diagnoser.

Here we go………………

Der er megen debat omkring, at alt for mange får en psykisk diagnose, børn som voksne. Min opfattelse af denne debat er: At det ikke er okay, at læger, psykiater og psykologer åbenbart kaster rundt om sig med diagnoser. – MEN det tror jeg faktisk heller ikke de gør. Det de gør, er at prøve at hjælpe et menneske lige foran dem, og det gør de bedst, hvis de ligesom kender “overskriften” , på den ret de skal til at lave. – SÅ hvis du nu skal bage en banankage, så er det jo ret rart at kende ingredienserne til kagen, så resultat når kagen kommer ud af ovnen, er bedst mulig. På samme måde, opfatter jeg diagnoser, og det er egentlig ligegyldigt, om det så er en diagnose på en fysisk eller en psykisk sygdom. Overskriften er: Diagnosen, fx. ocd med tvangstanker og tvangshandler og angst – som i mit tilfælde. Ingredienserne er så: Kognitiv adfærds terapi, og eventuelt medicin, for at se om patienten får det bedre – altså så kagen smager bedst muligt, når den kommer ud af ovnen.

SÅ min holdning om diagnoser er: De er overordnet en veldig god og brugbar opfindelse 🙂 – OG de er jo ikke noget nyt som sådan.

Når en læge giver dig en diagnose, kan han og alle andre der skal prøve at hjælpe dig, jo bedre hjælpe dig på rette vis. Det er ikke for bare at “placere” dig i den her boks, og give dig et stempel i panden, – og så videre i systemet. Selvom det selvfølgelig nogen gange, alligevel kan opleves sådan, for den enkelte involverede, eller set udefra. Jeg selv, har heldigvis mest oplevet, at det at få stillet en diagnose, kunne give mig den rette hjælp. Men jeg er samtidig, også sikker på, der sidder mange rundt i det lille land, som har prøvet det modsatte. Nemlig at få stemplet en diagnose i panden, pga. at der er 4 ugers udrednings garanti, – og ja så skete der ligesom ikke mere på den front. Eller de fik slet ikke den rette behandling, – og måske fik de den først 1 eller flere år senere, efter de tilmed, havde ligget på knæ og bedt om den. Den var så nok ikke lige gået, hvis du havde fået diagnosen: Hjertefejl…..!!! ( Men denne debat om udfordringerne, vil jeg komme mere ind på, i mit næste indlæg her på bloggen om diagnoser. )

Hvis du nu får diagnosen Brystkræft, så er der ligesom nogle forskellige retningslinjer for hvordan ( hvilke ingredienser ) man hjælper dig, for at du som patient bliver rask, eller mere rask.

PÅ samme facon, med psykisk sygdom, Diagnosen giver dem der skal hjælpe dig, de bedste muligheder, for at vide hvilke redskaber/behandlingsformer de skal benytte.

SÅDAN ser jeg diagnoser, kort og godt…..MEEEEEN alligevel oplever jeg i stigende grad, ikke kun nu, men over de sidste måske 10 år, en tendens til holdningen:

Ahhhhhhh altså alle får også en psykisk diagnose, men nej det gør alle altså heldigvis ikke. Eller at det sådanne, at ordet “diagnose”, ligesom KUN er forbundet til noget, der har med psykiske sygdom at gøre?

Videnskaben bliver hver dag klogerer og klogere, se bare på cancer området, hvilke ting vi idag kan, kontra for 10 år siden. DET er fordi vi har mere viden, som gør lægerne kan stille de rette diagnoser i rette tid. For derefter at hjælpe og behandle cancer patienten på rette vis, efter de foreskrifter der står i “opskriften”. SÅDAN er det altså også i psykiatrien, og området omkring de psykiske sygdomme, – de usynlige sygdomme, som du ikke kan se med det blotten øje, og derfor måske “tillader” dig, at have fordomme overfor?

HER er der også sket en rivende udvikling indenfor viden og forskning, som har gjort, at man idag véd ting, som man slet ikke kunne forstille sig, for blot de her 10 år siden. SÅ fordi vi idag har en bedre og mere indgående viden, kan vi bedre stille en diagnose, den rette diagnose, en diagnose, som vi ikke kendte til for 10 år siden, på helt samme vis som indenfor fysisk sygdom – som også kaldes somatisk på fint læge-sprog.

OG – DET ER DERFOR FLERE IDAG FÅR EN PSYKISK DIAGNOSE.  Det er sørme ikke fordi, de ikke havde den sygdom for 10 år siden, men lægen kendte ikke til en specifik lidelse, eller kendt i hvert fald ikke ingredienserne til at hjælpe patienten.

OG det er netop her det lille tvist imellem fysiske og psykiske diagnoser opstår.

Er der nogen der stiller spørgsmålstegn ved, at der er flere idag, der får en kræftdiagnose? – Jeg spørger bare?

Jeg synes jo blot, det er fantastisk, at flere idag får den rette diagnose, istedet for måske at ende med at dø af kræften. På helt samme måde, synes jeg det er fantastisk, at flere får den rette diagnose, når det drejer sig om psykiske sygdomme. Så det enkelte menneske, ikke går hen og ender med at begå selvmord, eller opfostre deres egne børn, så de igen, får store udfordringer som voksen.

SÅ altså efter min mening, er diagnoser et godt og brugbart redskab  på Sundhedsfabrikken………………..

 

Den bedste søndag til dig herfra mig, med disse “alvorsord” 🙂

 

hjerte2

De Varmeste Tanker Fra Tina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OCD KIDS MOVIE..................