EN HUND I OCD-HJEM........

INFLUENZA-HJERNE…….

download-61

 

Ej altså – min hjerne fungerer bare slet slet ikke, som den plejer. I forvejen er den mærket af mit behandlingsforløb for min OCD, og især er den mærket af den Sertralin medicin, jeg hver dag indtager. Så at jeg skulle blive SÅ ramt, af den her årets influenza, har virkelig været en streg i regningen – især på hjerne-fronten.

Hver morgen de sidste 2 dage, har jeg tænkt:

” Idag er jeg sikkert klar til at skrive igen “

Men NEJ. Jeg har desværre måttet indse, at det var jeg så heller ikke lige idag – alligevel….

Og netop dette, har været sværere, at forholde mig til, end jeg havde set komme. For som jeg skrev i mit indlæg i lørdags, som du kan læse ved at klikke HER, har jeg indtil for et par år siden, været vandt til, IKKE at lytte til min krop, og bare knokle på alligevel. Så det der nok har været værst for mig, er den her tyngende følelse af, at når influenzaen nu forhåbentlig snart er ovre ( og det er den vist så småt, men min krop OG hjerne, er fuldstændig “svækkede” af en uges sygdom ) ja så skal “man” – altså jeg Tina,  jo tilbage til hverdagen……..

” Men hvad fanden er MIN hverdag egentlig for en størrelse ??? “

Og præcis i denne tanke – “tilbage til hverdagen”, kunne jeg pludselig mærke, den her tyngende følelse, som af og til rammer mig. For hvad er min hverdag egentlig for en størrelse. Sygemeldt med OCD, trods en stor og positiv fremgang de seneste 2,5 år, så er faktum blot:

At jeg KAN IKKE DET SAMME SOM JEG KUNNE FØR.

Min hjerne og min krop kan ikke, jeg kan ikke, Tina kan ikke.

Og med min fornuft, kan jeg jo godt se, at det er helt okay. Det er jo ligefrem godt, at jeg er nået dertil. Jeg behøves ikke kunne det samme som før, eller som Jer andre.

Men for helvede, det er bare så mega vildt svært nogle gange, – at acceptere, at forstå, at leve med, og især når man lige har ligget i sengen en hel uge, og man ligesom ikke rigtigt har andet der venter der på en, på den anden side af influenzaen.

Bloggen her har i de seneste 4 måneder været og blevet mit holdepunkt. Noget jeg havde at stå op til, noget der var mit, noget jeg skabte, noget jeg følte mig god til……..Men jeg kan ikke skrive, når min hjerne ikke fungerer, og det gør den altså ikke helt endnu. Og pludselig føler jeg, at jeg taber mig selv. Helt konkret føler jeg taber kontrollen over mit liv, og jeg ved ikke hvad jeg skal lige om lidt, imorgen, om en uge…………Men

Jeg er nødt til at være i denne følelse, – blive i den. – Selvom jeg ikke har lyst. For hvis jeg flygter fra den, så indhenter den mig blot med endnu større styrke næste gang. Og der er en næste gang! – At have den her stærke følelse af tab af kontrol, er en vigtig faktor i vejen ud af OCD-LIV, men det er ikke en rar følelse……..Så i denne uge, vil jeg prøve at komme tilbage til skriveriet, altså hvis min influenza-hjerne tillader det, derfor har jeg i mellemtiden tænkt at RE-poste de indlæg, jeg indtil nu har postet her på bloggen om fortællingen om mit liv indtil nu, – måske mest for min egen skyld, for lige at ridse op hvor jeg egentlig var kommet til, for jeg kan nærmest ikke huske det 🙂

Så kan du derude læse med hvis du endnu ikke har fået dem læst, eller genlæse dem, hvis du ikke syntes de var helt så kedelige endda 😉 OG så håber jeg at hjernen og jeg her, så småt er ved at være klar igen.

De Varmeste Tanker Fra Tina

1 kommentar

  • Christa

    Jeg håber da også, du snart er frisk igen, din stakkels lille pige.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN HUND I OCD-HJEM........