EFTER 2 UGER MED TAKE-AWAY.......

GØR NOGET GODT FOR DIG SELV…

mikkel-indlaeg-marts

 

Som I nok ved, har jeg haft nogle lidt mindre gode dage.

Ja faktisk har de været pisse svære, – men sådan er det nogen gange.

De er ikke helt ovre, men det gjorde godt, at få det sagt højt. Få snakket om det med min kæreste Dennis, –  og det går den rigtige vej, føler jeg da…………..

Når jeg har dage eller perioder, hvor jeg mærker depressionen banke på, får jeg  fornemmelsen af, at jeg rent fysisk tager mig selv i nakken. Løfter mig selv op – op af mørket og intetheden, –  for ellers er jeg virkelig bange for, at jeg vil blive dernede.

Og når jeg sådan hanker op i mig selv, har jeg brug for, at gøre noget godt for mig selv.

Så igår aftes, tog min kæreste og jeg en tur i svømmehallen, – noget vi burde gøre langt oftere, især i denne kolde vinterperiode.

Det var SÅ dejligt, det gjorde SÅ godt.

Skuldrene faldt ned, spændingerne forsvandt og det var pludselig okay for mig, at være i en afslappet intethed, der i dampbadet og den varme sauna, med små break i koldtvandsbassinet………Og selvom jeg var fuldstændig smadret, og egentlig slet slet ikke havde lyst til, at tage derud, da vi kørte ud til svømmehallen, som ovenikøbet havde en stilleaften kun for voksne, netop igår torsdag, – tog det toppen, af min mere eller mindre depressive tilstand………

Jeg tror jeg skal fokusere mere på, at gøre noget godt for mig selv, når jeg nu har tiden og muligheden, istedet for at dunke mig selv i hovedet, med alt det jeg ikke kan. Nogle gange skal der ikke så meget til, at skifte fokus, men det kræver, at man tager et valg.

Og det er dette valg, der kan være svært – mega svært……………Især når ens OCD har så travlt med, at fortælle mig hvad den synes jeg skal, og ikke skal hele tiden.

Husk at gøre noget godt for dig selv. Ikke som en ekstra rekvisit i hverdagen – engang imellem, nej hver dag, hvis muligt, og den mulighed skaber man kun selv. Den mulighed har man selv ansvar for, lige meget hvor meget modgang, man føler man møder………….og som en lille sidebemærkning, behøves det ikke være dyrt, at gøre noget godt for sig selv.

Måske du også vil finde nedenstående indlæg interessant:

Fokus på alt det jeg KAN

 

De Varmeste Tanker Fra Tina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EFTER 2 UGER MED TAKE-AWAY.......